Borreby len i Flakkebjerg herred

Borge i området: Borreby

Bispegods

Flakkebjerg Herred

Kongelige len og lensmænd

Hovedgård: Borreby

I Flakkebjerg herred ejede bispen et mindre len, Borreby i Magleby sogn. I nabosognet Tjæreby lå hovedgården Tystofte. Ingen af stederne optræder i bispernes jordebog, men alligevel har de med Roskildebispen at gøre.

 

Borreby

1392

Lave Nielsen Urne skøder Borreby med fang til sin svigersøn Zabel Kerkendorp. 
1410 Zabel Kerkendorps brødre, Fikke og Radike Kerkendorph, sælger Borreby til Peder Jensen Lodehat, der gør borgen til bispelen.
1432-1537 Borreby med hovedgårdens voldsted var et mindre, samlet len under bispen. 

1432-1447 Landsdommer og rigsråd Anders Jensen Passow (d. tidligst 1486) er bispens lensmand.
1456-1469 Morten Tinhuus (Skinkel) (d. 1480) er bispens lensmand.
1469-1503 Grib Poulsen eller Jens Poulsen Grib (Jernskæg) er bispens lensmand.

1503-1537

 Johan Urne til Rygård (d. 1537), bror til Lave Urne,  er bispens lensmand. Lenet får broderen på livstid, hvilket også gælder hans hustru og barn.
Johan Urne til Rygård (d. 1537) må kapitulere, da grev Christoffer angriber borgen. Han skulle ved regnskabet i 1536 svare 100 mark af lenet, en stor sum. Enken Anne Rønnov beholder nogle indtægter, selv om lenet overgår til kronen.
1537-1553 Borreby inddrages ved reformationen og bliver kronlen.

1537-1538 Mikkel Brockenhuus til Brangstrup er kongelig lensmand. Han døde 1555.
 1538-1553 Iver Krabbe til Østergård er lensmand og får lensbrevet fornyet 1547. Han døde 1561. Han fik lenet frit de første 6 år. Derefter havde han det på afgift (200 mark) samt i pant (for 500 daler, som gav et renteafkast på 25 daler).
1553-1570 Kongens kansler, Johan Friis til Hagested, Hesselager m.m. køber Borreby og bygger den nuværende borg. Han nedlagde landsbyen Borreby og lagde dens jorder under hovedgården.
1570-1616 Brodersønnen Christian Friis, der selv senere bliver kansler og døde 1515, arver efter den ugifte Johan Friis. Efter ham sad enken Mette Hardenberg på gården, til hun døde. Ægteskabet var barnløst.
1617-1618 Det blev derfor Christian Friis' søster Dorthe Friis der arvede gården. Hun var enke efter Oluf Daa til Ravnstrup , Holmegård og Fraugdegård. Hun døde allerede 1618.
1618-1641 Hendes søn Claus Daa arvede Borreby. Han blev senere rigsadmiral.
1641-1652 Hans søn Jørgen Daa arvede og drev godset. Hans halvbror Oluf Daa var dog hans formynder, indtil han omkom ved en drukneulykke i Store Bælt.
1652-1681 Godset på 137 tdr. hartkorn deltes mellem brødrene Oluf Daa (havde sidebygningerne) og Valdemar Daa (havde hovedbygningen). Da Oluf 1666 afgav sin del, blev Valdemar eneejer. Som det fortælles i H.C. Andersens eventyr "Vinden fortæller om Valdemar Daa og hans døtre", gik det imidlertid Valdemar ilde økonomisk. I eventyret sætter han penge til ved at være alkymist. Men han havde også uheld med skibsbyggeri. Han måtte forlade det hele og døde 10 år senere i den dybeste armod.
1681-1730 Det var etatsråd Ove Ramel til Basnæs, der overtog gården. Før sin død 1685 satte han ind på at bringe bygninger og gods på fode på ny, hvilket lykkedes for ham, så at han kunne efterlade 105 tdr. hartkorn god hovedgårdstakst. Enken Mette Rosenkrantz drev gården videre efter hans død.
1730-1732 Deres ugifte datter Else Ovesdatter Ramel fik tilstået Borreby ved den auktion, dødsboet afholdt. Hun skulle give 33.100 rdl. og nåede kun at eje godset et par år. Så døde også hun. 
1732-1750 Dødsboet afholdt endnu en auktion, og her bød etatsråd, senere konferensråd Christian Berregård til Kjølbygård højst, nemlig 33.000 rdl. 1734 blev han amtmand over Antvorskov og Sorø amter.
1750-1776 Sønnen Villum Berregaard arvede og drev gården til sin død 1769. Han var som faderen gehejmeråd og amtmand. Ved hans død blev godset drevet af hans svigermor Beate Henriette von Söhlenthal.
1776-1783 Godset blev solgt for 74.000 rdl. Køber var justitsråd Hans Georg Faith, der døde 1795. Inden da solgte han dog gården med god fortjeneste (han fik 100.000 rdl. for den).
1783-1817 Køber var generalløjtnant Joachim Melchior Holten Castenschiold, generalen, der førte den sjællandske bondehær ved Køge 1807. Dette år var godset på 111 tdr. hartkorn hovedgårdstakst, 46 tdr. kirke- og tiendehartkorn, og ca. 528 tdr. hartkorn bøndergods.
1817-1832 Sønnen, major (senere general) Henrik Gysbert Holten Castenschiold, overtog Borreby.Han døde 1856, men afstod gården til sin ældste søn 1832.
1832-1865 Det var cand. jur. Adolf Frederik Holten Castenschiold.
1865-1919 Dennes søn Carl Vilhelm Behagen Castenschiold var den næste ejer. Han er kendt for forsvaret af Skanse 2 ved Dybbøl 1864.
1919-1945 Sønnen hofjægermester og cand. polit. Adolf Frederik Holten Castenschiold var den næste ejer. Han overdrog den til sin ældste søn, før han døde. En anden søn, Erik Holten Castenschiold fik Østerhovedgård.
1945-1961 Det var Carl Christian Henrik Holten Castenschiold.
1961-1970 Carl Christian Henrik Holten Castenschiold drev i nogle år godset sammen med sin søn Carl Henrik Holten Castenschiold. 
1970-2001 Da faderen faldt fra, drev Carl Henrik Holten Castenschiold godset alene. 
2001- Følgende ejer blev Joachim Lorentz Holten Castenschiold. 

Naboborgen Tystofte i Tjæreby sogn var hjemsted for slægten Saltensee. Voldstedet er fundet og kaldes Rouborg.